Tilbage til værktøjskassen
    Gratis Værktøj

    POAS-beregner (Profit on Ad Spend)

    POAS i Google Ads måler bruttoavance pr. annoncekrone, ikke omsætning. Det er nøgletallet for webshops, der vil styre efter bundlinje frem for volumen.

    Indtast dine tal

    Din samlede omsætning fra annoncering

    30%
    5%80%

    Din margin efter vareforbrug

    Dit totale forbrug på annoncer

    Estimeret profit

    10.000 kr

    Sådan virker det

    POAS = (Omsætning × Margin) / Annonceforbrug. En POAS på 1,5 betyder 1,50 kr. i bruttoavance for hver annoncekrone, altså 0,50 kr. tilbage, når annoncen er betalt.

    1,50POAS
    MIDDEL

    Acceptabel POAS, men der er plads til forbedring.

    Lad os tage en uforpligtende snak om dine kampagner

    Dette værktøj er en matematisk rettesnor baseret på dine input. Resultaterne er vejledende og kan variere baseret på markedsvilkår, datakvalitet og eksterne faktorer. Kontakt mig for en dybdegående analyse af dine specifikke tal.

    Hvad er POAS i Google Ads?

    POAS står for Profit on Ad Spend. Hvor ROAS tæller omsætning pr. annoncekrone, tæller POAS bruttoavance pr. annoncekrone. Det er det tal, der viser, om annoncerne tjener penge.

    Ordet POAS giver mest vulkaner i Costa Rica, når man søger på det. I annoncering er det ROAS med marginen regnet ind.

    POAS = (omsætning × bruttomargin ÷ 100) ÷ annonceforbrug

    Regneeksempel

    Omsætning 100.000 kr., bruttomargin 30 % og annonceforbrug 20.000 kr. Avancen er 30.000 kr. POAS = 30.000 ÷ 20.000 = 1,5.

    Det betyder 1,50 kr. i bruttoavance for hver annoncekrone. Når annoncekronen er betalt, er der 0,50 kr. tilbage, i alt 10.000 kr. i eksemplet.

    Ved en POAS på præcis 1 dækker avancen kun annoncerne. Under 1 taber du penge på salget.

    Sådan læser du tallet

    Beregneren farver resultatet rødt under 1, gult fra 1 til 2 og grønt fra 2. Den røde grænse er matematisk: under 1 er avancen mindre end annonceudgiften.

    POAS er mest nyttig, når dine produkter har forskellig margin. To varer med samme ROAS kan have en POAS på 0,8 og 2,0. Optimerer du kun på ROAS, ser de ens ud.

    Ulempen er, at Google Ads ikke kender din margin. Vil du byde efter POAS, skal avancen sendes med som konverteringsværdi i stedet for omsætning, og det kræver typisk server-side tracking eller en marginværdi i produktfeedet.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvordan beregner man POAS?

    Gang omsætningen med bruttomarginen, og del resultatet med annonceforbruget. 100.000 kr. × 30 % ÷ 20.000 kr. giver en POAS på 1,5.

    Hvad er en god POAS?

    Over 1 tjener annoncerne mere avance, end de koster. Hvor højt den skal være, afhænger af, hvor meget avancen også skal dække af faste omkostninger.

    Hvad er forskellen på POAS og ROAS?

    ROAS måler omsætning pr. annoncekrone, POAS måler avance pr. annoncekrone. POAS = ROAS × bruttomargin.

    Kan Google Ads byde efter POAS?

    Ja, hvis konverteringsværdien er avance i stedet for omsætning. Så styrer Target ROAS reelt efter POAS.