Hvad må en kunde og en henvendelse koste?
Mange ser kun på, hvad en henvendelse koster i Google Ads. Men en henvendelse er ikke en opgave. Det, der betyder noget, er, om de kunder, annoncerne giver, tjener mere hjem, end de kostede.
Beregneren starter med to spørgsmål: hvad en kunde er værd, og hvad du har tilbage, når omkostningerne er betalt. Det giver det højeste, en ny kunde må koste. Ved du også, hvor mange henvendelser der bliver til en opgave, og hvad en henvendelse koster dig i dag, får du din maks CPA og svaret på, om du tjener penge.
Maks pris pr. ny kunde = værdi × andel tilbage · Maks CPA = maks pris pr. ny kunde × andel henvendelser, der ender som betalt opgave
Regneeksempel: en elektriker
En opgave er 20.000 kr. værd uden moms, og der er 30 % tilbage, når materialer og løn er betalt. En ny kunde må altså højst koste 6.000 kr. i annoncer.
Lidt over 2 af 10 henvendelser ender som en betalt opgave, her 22,5 %. Så må en henvendelse højst koste 6.000 × 0,225 = 1.350 kr. Det er hans maks CPA.
Koster en henvendelse ham 750 kr. i dag, tjener han penge. Koster den 1.500 kr., taber han.
Hvad er en god CPA?
En CPA under din maks CPA. Den kommer fra dine egne tal, ikke fra et branchegennemsnit. To virksomheder i samme branche kan have vidt forskellige grænser, fordi deres opgaver og priser er forskellige.
Kender du ikke et af tallene, så skriv dit bedste bud. Se, hvor meget svaret flytter sig, når du ændrer det. Flytter det sig meget, er det det tal, du skal finde ud af først.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er maks CPA?
Det højeste, en henvendelse må koste i annoncer, før du taber penge på de kunder, henvendelserne bliver til.
Hvad er forskellen på CPA og pris pr. ny kunde?
CPA er prisen for en henvendelse. Prisen pr. ny kunde, også kaldet CAC, er prisen for en opgave, der blev til noget. Bliver 2 af 10 henvendelser til en opgave, er en ny kunde 5 gange så dyr som en henvendelse.
Hvad hvis mine kunder kommer igen?
Vælg "Mine kunder kommer igen", og skriv hvor tit en ny kunde kommer det første år. En frisørkunde, der kommer 4 gange, må koste 4 gange så meget som en, der kun kommer én gang.
Hvorfor uden moms?
Fordi momsen ikke er din. Er du momsregistreret, er det beløbet uden moms, du tjener på. Annoncerne fra Google er også uden moms.