Gratis Værktøj

    Google Shopping
    Feed Checker

    Indsæt linket til dit produktfeed og få en score fra 0 til 100 og en liste over manglende og fejlbehæftede attributter. Virker med XML (Google RSS 2.0, Atom, produkt-XML), TSV, CSV og Google Sheets.

    Vælg produktkategori

    Feedet hentes og analyseres på min server og gemmes ikke. Jeg registrerer feedets domæne, butikkens domæne fra produkternes links, format, kategori, antal produkter, score, land og tidspunkt og sletter det senest efter 12 måneder. Læs hvad der logges

    Sådan tjekker du dit Google Shopping-feed

    Google Shopping viser kun det, der står i dit produktfeed. Mangler et felt, eller er titlen for kort, får produktet færre visninger, uanset hvad du byder.

    Værktøjet henter dit feed, læser op til 10.000 produkter og giver en score fra 0 til 100. Du får at se, hvilke attributter der mangler for din produktkategori, og hvilke værdier der er udfyldt forkert, med eksempler fra dine egne produkter.

    Den læser de formater, Merchant Center tager imod: XML som Google RSS 2.0 og Atom, tekstfiler med tabulator, komma, semikolon eller lodret streg, gzip-pakkede filer og et offentligt delt Google Sheets-ark. Produkt-XML til prissammenligning (fx Partner-ads og PriceRunner) virker også.

    Score: dækning 50 % + kvalitet 50 %, påkrævede attributter vejer tre gange · fradrag for fejl, højst 30 point · 90-100 fremragende · 80-89 god · 60-79 rimelig · under 60 dårlig

    Hvad checkeren kræver for din kategori

    Alle kategorier: title, description, brand, gtin, condition, availability og google_product_category. Grundfelterne id, link, image_link og price skal altid være der.

    Beklædning og accessories kræver også color, size, gender, age_group og item_group_id. Elektronik og bil og motor kræver mpn. Legetøj kræver age_group, og smykker kræver gender.

    Et tøjfeed uden color og size kan godt blive godkendt i Merchant Center. Men når nogen søger "sort kjole str. 38", har Google ikke noget at matche på. Og en elektronikbutik uden gtin får sine produkter vist sjældnere i sammenligninger, fordi Google ikke kan se, at varen er den samme som hos konkurrenten.

    De fejl, checkeren finder

    Titler under 25 tegn markeres som korte, under 50 tegn foreslår den flere søgeord, og over 150 tegn er de for lange. Den kontrollerer, at prisen har formatet "899.00 DKK", at sale_price ikke er højere end price, at GTIN har et gyldigt kontrolciffer, at billedlinket er en rigtig URL, og at availability er en af Googles værdier.

    Scoren måler, om felterne er udfyldt og gyldige, ikke om de sælger. En titel kan bestå og stadig mangle mærke, model og farve. Brug rapporten til at finde hullerne, og læs derefter et par titler igennem selv.

    Merchant Center kan afvise produkter af grunde, checkeren ikke ser, fx politikker, eller en pris der ikke matcher landingssiden. Tjek altid Diagnostik i Merchant Center ved siden af.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvilke feedformater kan checkeren læse?

    Google RSS 2.0, Atom 1.0 og produkt-XML, tekstfiler adskilt af tabulator, komma, semikolon eller lodret streg, gzip-pakkede filer og offentligt delte Google Sheets-ark. Zip- og Excel-filer kan ikke læses; eksportér dem som TSV eller CSV.

    Kan jeg tjekke et feed i Google Sheets?

    Ja, hvis arket er delt med "Alle med linket" eller udgivet under Filer → Del → Udgiv på nettet. Indsæt linket, så henter checkeren den fane, linket peger på.

    Hvilke felter er påkrævet i et Google Shopping-feed?

    Blandt andet id, title, description, link, image_link, availability og price, og for de fleste nye produkter brand og gtin. Tøj kræver også farve, størrelse, køn og aldersgruppe.

    Hvad gør jeg, hvis mine produkter ikke har GTIN?

    Egne produkter uden stregkode kan sendes med brand og mpn, eller med identifier_exists sat til no. Sælger du andres varer, så find producentens GTIN.

    Hvordan tester jeg mit Google Shopping-feed, før jeg sender det til Merchant Center?

    Læg feedet på en offentlig URL, fx den adresse dit feed-plugin eller Channable giver dig, eller del et Google Sheets-ark, og indsæt linket her. Du ser de manglende attributter og ugyldige værdier, før Merchant Center afviser produkterne.

    Kan jeg tjekke min Shopify-butiks feed?

    Ja, med det feed, Shopify sender til Google: linket fra Google & YouTube-appen eller dit feed-plugin. Shopifys offentlige /collections/all.atom er ikke et Shopping-feed. Det har titel og link, men ingen pris, billede, lagerstatus eller GTIN, så det scorer tæt på 0.

    Hvordan beregnes scoren?

    Halvdelen er dækning (hvor mange produkter har attributten) og halvdelen kvalitet (er værdien gyldig). Påkrævede attributter vejer tre gange så meget som anbefalede, og der trækkes op til 30 point fra for kritiske fejl og advarsler.

    Gemmer værktøjet mit feed?

    Nej. Min server henter og analyserer feedet, og selve feedet gemmes ikke. Jeg registrerer feedets domæne, butikkens domæne fra produkternes links, format, kategori, antal produkter, score, land og tidspunkt og sletter det senest efter 12 måneder. Detaljerne står i privatlivspolitikken.

    Klar til at øge din indtjening?

    Lad os se på dine muligheder. Helt uforpligtende.

    Ingen binding
    30 min videomøde
    Konkrete anbefalinger